mange, mange andre med en stærk overvægt af naturalisme i billedet. Den er ret nøgtern og rapporterende hvad angår overfladerne og linierne. Det rigtigt kunstneriske, som de har,  har jeg sværere ved at få fat i.
Det er nok derfor jeg ikke blev billedkunstner, selv om jeg da overvejede det i mine unge dage.
Så... Ja.... Billedkunst – Jamen... Det er vel oftest et eller andet sted et ønske om at ville viderebringe en oplevelse eller følelse eller sindsstemning, eller at ville gengive kernen eller ”kemien” i en begivenhed.
Det er det, der gør det svært. Men impressionismen, det er den, der for mig er den mest ”maleriske”. Men den ligger altså ikke lige for, for mig. Og det er ellers den form for maleri jeg – uden dermed at forklejne de andre udtryk, fra ”hollænder-”klassiskt til kubisme til pop-art –  alt i alt synes bedst om. Måske er denne manglende evne grunden til at jeg valgte ikke at prøve at blive etableret billedkunstner.
Jeg tænkte ellers på det i mine meget unge år.

Kan jeg ikke få et kig på eksperimenterne?

Ih altså..
Nå men okay, siden de ligger lige her..
Du får så lige en lille samling stilartseksempler fra mine eksperimenter at se... Men så stopper vi altså!

(Galleriet??  – se næste side)

Om DUSØREN

Åh forresten –
Jeg kommer i tanker om –
Du talte lige før interviewet om, at du for et par år siden havde forsøgt dig med en plakat-kampagne for at få nogen til at anmelde bogen?
Og at du endda der ud over havde udlovet en dusør i den sammenhæng, angående dine teoretiske betragtningers gyldighed. – Hvordan gik det med det? Står dusøren stadig ved magt, hvis det viser sig, at nogen kan pille dine argumenter fra hinanden?

Ja – Dusøren fra plakat-kampagnen på 10.000 kr. kan man såmænd stadig hæve – Forudsat altså, at man som den første kan påvise afgørende, følgelogiske fejl i mindst et af de to kærne- ræsonnementer, der er fremsat i bogen: Nemlig angående henholdsvis Michelson-Morley forsøgets dynamiske konceptfejl, eller i min påvisning af tidslinielogikkens mangler i min afvisning af Big-Bang  ”teoriens” holdbarhed.

Kan man det, som den første, vil jeg skam personligt bukke pænt og overrække 10.000 kr. dusør til den pågældende, for så vidt vedkommende har bopæl i Danmark.  Ellers må jeg sende den.

Og det siger vel sig selv, at det ikke er sket endnu?

Ja. Næh. Ingen af de selvsikre ”mainstream-guruer” har åbenbart brug for 10.000 kroner, der jo ellers — hvis de har ret — burde være lige til at plukke for dem. Så... Men nej.
Det er ikke sket, og jeg har heller ikke modtaget forsøg på at godtgøre, at mine analyser skulle være ukorrekte. Og naturligvis er jeg temmelig overbevist om at det heller ikke er tilfældet. Men man ved jo aldrig helt om et eller andet skulle være overset, når det handler om viden helt ude ved grænserne for vores erkendelse. 100% selvsikkerhed er en hybris jeg ikke er angrebet af. Men —

Jeg brugte jo faktisk, som du er inde på, for nogle år siden godt tyve tusinde kr. på en annonce og plakatkampagne for bogen på Aalborg Universitetscenter. Jeg udlovede for 30.000 kr præmier i tre kategrorier for tre typer anmeldelser af bogen, der som eneste krav havde at bidraget skulle være trykt i et selvvalgt massemedie.
Her, i samme forbindelse  havde jeg så desuden også annonceret den nævnte ducør.

Og — Men?

Ja, så jeg havde da håbet på i alt fald nogle reaktioner. Men nej, viste det sig:
Der var ikke megen nysgerrighed – endsige Skipper Clement ånd – eller vovemod at hente her.
Der kom ikke en eneste henvendelse eller besvarelse, selv om jeg ellers til lejligheden havde organiseret et af mig helt uafhængigt og neutralt dommerpanel.

Så – igen synes jeg, at man her kan se et bevis på de utroligt fastsiddende, dogmatiske skyklapper, som det er lykkedes mainstream-videnskaben at etablere. Også hos studenterne i forhold til de herskende fantasi-teorier. Eller også har heller ikke de kunnet gennemtrænge massemediemuren.
Det tager lang tid at rejse et oprør, men der er nok nogen der engang i fremtiden virkelig vil undre sig  over denne tilsyneladende massive mangel på selvstændig tænkning, der ser ud til at have bredt sig som en dogmatisme, der tilsyneladende stadig behersker dagens forskergeneration og de kommende intellektuelle.

Men nu må vi se. Før eller senere bryder fantasi-”teorierne” jo selvfølgelig sammen.

Indtil videre ser det dog stadig ud til, at man hygger sig gevaldigt, ja næsten hæmningsløst, med sine multidimensionelle ”donut” idéer, skabte ved hjælp af den herskende mirakel-matematik, baseret på partikel-ideologi og den begrebsforvirrede, hyperbol / parabol-geometri og tid som en fysisk entitet.

Sådan er det bare. Endnu...
———  –  ———