over et par måneder, vel en tre uger eller der omkring.
Av.. Jamen.. Jamen... Det er da ikke så dårligt – Rembrandt inspireret, ikke?
Joh. Sikkert. Tilsat et stort stænk Hamershøi. Det er i alt fald hans ”østers”-palet jeg har afprøvet. Selv om 24 bit farvedybde ikke er i nærheden af den analoge virkelighed i et oliemaleri. Der kunne måske også være lidt Whistler i det, vil jeg tro.. Men pigen er såmænd malet efter et billede jeg har fra et ugeblad. Og plakaten bag hende er fra det kongelige bibliotek og viser Tycho Brahes version af det terra-centrale verdensbillede. Som man forresten i samtiden længe anså for bedre end dét, Kopernicus var nået frem til. Og som jeg sagde – det er en fin hobby, men også en af de ting der nu og da har irriteret mig lidt.
Hvabehar? At du kan male så godt?! Eller at du, som du nævnte er blevet kaldt ”da Vinci Light”?
Nej, folk kan såmænd kalde mig det de vil. Egentlig er det vel lidt smigrende, selv om jeg ikke bryder mig om de fleste af Leonardo da Vincis malerier.
Ikke? Monalisa er da ellers ufatteligt berømt?
Tja.. Det kan godt være. Men nej. Det meste han har malet, ser jeg ikke noget stort i. Med det forbehold dog, at jeg ikke har set værkerne in natura. Nogle af hans tegninger, der imod – Se der gnistrer det af uovertruffen verdensklasse.
Så jo. Der er absolut et vist åndeligt slægtskab mellem den store rænesancepersonlighed og så lille mig. Han var jo også opfinder... ;-)
Så.. Nå. Men ellers – Hvad man kalder mig – Det er jeg aldrig gået højt op i. Men dét, at jeg ikke kan se på et landskab eller et sceneri og så transformere essensen i det – sådan som William Turner kunne det, ja, det generer mig.
Se det vil jeg rigtigt, rigtigt gerne kunne.. Så.. Nej. Jeg ved ikke.. Ind imellem eksperimenterer jeg dog med stilarterne, og jeg er da kommet tæt på Degas, Lautrec og tildels Van Gogh, synes jeg selv. Så måske lykkes det mig en dag at finde den ekspresionistiske ”Turner-formel”.
Ja, men undskyld – altså – Så vidt jeg husker, var William Turner da af kunsthistorikerne opfattet som romantiker?
Ok.. Det vidste jeg ikke. Men så kald ham en romantisk impressionist. For mig er han i hvert fald absolut impressionist. I øvrigt er det mig temmelig ligegyldigt med de der stilartsskabeloner. Bare det er god kunst.
Men - Min naturlige – skal vi kalde det – stil – ligger et sted mellem Velázquez, Vermeer, Hals, Rembrandt, Hammershøi, Eckersberg og – ja, altså