Vindmøller?

Ja. Jeg er faktisk opfinder af en af verdens mest vindeffektive vindmølletyper. Der er så meget jeg ikke har fået gjort... Men lad os gemme det til en anden gang.
Tak for snakken. Jeg får vel en transskriberet udgave som jeg kan bruge til hjemmesiden?

 Jo da.. Og selv tak. Æhh..
Men dét der med at male – Jeg er lidt nysgerrig efter at se, hvorfor du er blevet kaldt ”da Vinci Light” Har du ikke noget du kunne vise mig?

Jeg ved ikke rigtigt.... Jamen OK – så skidt da. Lad mig se... ikke noget i olie eller acryl – men,
Jo.. Så – Jeg skal lige ha tændt computeren.
...... .....  
Hvor søren er det nu, det ligger.. Jo. Lige fem sekunder.. Se, se her...
Her er  et ”pixel-maleri” altså et digitalt eksempel, computer-art kaldes det vist i dag – et billede, der har lidt med sagen at gøre. Jeg har kaldt det ”Drømme om Universets Storhed” – Eller ”Pigen med Stjernegloben.”  Eller ”What could have been”



Når jeg går i stå med et eller andet, så kan jeg godt få fluen og give mig i kast med sådan noget. Selv om det også irriterer mig lidt.. Det her er forresten et af dem, jeg har brugt mest tid på – Samlet set     

over et par måneder, vel en tre uger eller der omkring.

Av.. Jamen.. Jamen... Det er da ikke så dårligt – Rembrandt inspireret, ikke?

 Joh. Sikkert. Tilsat et stort stænk Hamershøi. Det er i alt fald hans ”østers”-palet jeg har afprøvet. Selv om 24 bit farvedybde ikke er i nærheden af den analoge virkelighed i et oliemaleri. Der kunne måske også være lidt Whistler i det, vil jeg tro.. Men pigen er såmænd malet efter et billede jeg har fra et ugeblad. Og plakaten bag hende er fra det kongelige bibliotek og viser Tycho Brahes version af det terra-centrale verdensbillede. Som man forresten i samtiden længe anså for bedre end dét, Kopernicus var nået frem til. Og som jeg sagde – det er en fin hobby, men også en af de ting der nu og da har irriteret mig lidt.

Hvabehar? At du kan male så godt?! Eller at du, som du nævnte er blevet kaldt ”da Vinci Light”?

Nej, folk kan såmænd kalde mig det de vil. Egentlig er det vel lidt smigrende, selv om jeg ikke bryder mig om de fleste af Leonardo da Vincis malerier.

Ikke? Monalisa er da ellers ufatteligt berømt?

Tja.. Det kan godt være. Men nej. Det meste han har malet, ser jeg ikke noget stort i. Med det forbehold dog, at jeg ikke har set værkerne in natura. Nogle af hans tegninger, der imod – Se der gnistrer det af uovertruffen verdensklasse.
Så jo. Der er absolut et vist åndeligt slægtskab mellem den store rænesancepersonlighed og så lille mig. Han var jo også opfinder...  ;-)

Så.. Nå. Men ellers – Hvad man kalder mig – Det er jeg aldrig gået højt op i. Men dét, at jeg ikke kan se på et landskab eller et sceneri og så transformere essensen i det –  sådan som William Turner kunne det, ja, det generer mig.
Se det vil jeg rigtigt, rigtigt gerne kunne.. Så.. Nej. Jeg ved ikke.. Ind imellem eksperimenterer jeg dog med stilarterne, og jeg er da kommet tæt på Degas, Lautrec og tildels Van Gogh, synes jeg selv. Så måske lykkes det mig en dag at finde den ekspresionistiske ”Turner-formel”.

 Ja, men undskyld – altså – Så vidt jeg husker, var William Turner da af kunsthistorikerne opfattet som romantiker?

Men - Min naturlige – skal vi kalde det – stil –   ligger et sted mellem Velázquez, Vermeer, Hals, Rembrandt, Hammershøi, Eckersberg og – ja, altså