Du kan naturligvis stadig købe bogen — Fås gennem boghandlen eller via nettet. F.eks.: http://www.saxo.com/ eller http://www.harders.dk/ eller http://www.g.dk/
10.000 kroner lige til at hente?
Albert Michelson og Edward Morley’s interferensforsøg over lysets hastighed, udført i 1887, indeholder – forsøgsteknisk – en helt afgørende alvorlig, indbygget, logisk fejl i forhold til til den forventede, geometriske funktionalitet, som forsøgsforudsigelserne blev beregnet efter.
Denne fejl gør, siger forfatteren, at de beregnede, teoretisk opnåelige værdier ligger langt over, hvad forsøgsopstillingen reelt og optimalt ville være i stand til at frembringe.
Derfor kan forsøget på ingen måde bruges til at underbygge Albert Einsteins Specielle Relativitetsteori, baseret på aspekter af Hendrik Lorentz’s Transformations-teori, der har udgangspunkt i en (iøvrigt fejlagtig) nul-tolkning af Michelson og Morleys forsøg.
Overordnet set er interferens-forsøg baseret på, at lys er energi i form af bølger, der bevæger sig i verdensrummet og gennem transparente medier i kraft af et muligvis alt-gennemtrængende medium, kaldet verdens-æteren.
Michelson-Morley forsøget baserer sig på en interferens- sammenligning af to re-kombinerede lysstråler, der under rotation af forsøgsopstillingen, i forhold til det plan, hvor i jorden bevæger sig rundt om solen, har været delt og udsendt i to 90˚’s forskellige retninger. Ved hjælp af Pythagoras kan det vises og beregnes, at en lysstråle, der har bevæget sig på tværs af den æter-vind, som formodes at strømme forbi jorden, fordi denne bevæger sig med ca. 30 km/s rundt om solen, vil være hurtigere, end den del af den originale lysstråle, der har bevæget sig i samme retning som jorden.
Forsøget baserer sig således på, at de lysstråler, der re-kombineres og danner den interferens, der måles på, skal være unikke dele af den samme oprindelige lysstråle.
Forfatteren påviser, at denne geometriske nødvendighed, der skal til, for at forsøget skal kunne opfylde betingelserne for de teoretiske beregninger, ikke kan opnåes.
Så snart instrumentopstillingen roteres, vil de interfererende lysstråler blive udskiftet med stråler, der kommer fra andre, mindre udslagsgivende positioner på lysgiveren. Kun i det specialtilfælde hvor instrumentet er orienteret, så begge de delte lysstråler bevæger sig ca. 45˚/ 315˚ i forhold til den forbipasserende æter, vil en kalibrering, der svarer til den ønskede, kunne opnåes.
– Hvilket naturligvis ikke er nok til korrekt funktion.
Øverst: Den roterbare opstilling med spejle til forlængelse af lysstrålen der deles af et semi-transparent spejl i opstillingens midte. Nederst: Michelsons diagram over den principielle strålegang i forsøget. (Kopier af Michelsons originaltegninger)
Jo, bogen ”Klogere end Einstein?” indeholder adskillige påvisninger af fejl i den moderne astro-fysiks grundlag — siger forfatteren. Men: For at kunne hæve dusøren på 10.000 kroner skal du — som den første — blot kunne eftervise, at forfatterens påvisning af fejl i nedenstående to bærende forestillinger om hvad der er kendsgerninger, i grundlaget for den moderne kosmologiske model (det moderne verdensbillede), indeholder tolkningsændrende, følgelogiske fejl eller overseelser.
At finde denne type fejl i blot et af ræsonnementerne, vil være tilstrækkeligt til at udløse dusøren.
Det skulle vel være ganske enkelt? — Men ingen har hidtil klaret opgaven — Hvilket vel ret beset er lidt mærkeligt, med tanke på den bravada, hvormed titusinder af videnskabsmænd ellers stadig støtter og prøver på at forbedre og forfine og forsvare deres øjeblikkelige ”Big Bang” opfattelse af universets opbygning, og dets dynamiske egenskaber. Ikke sandt?
— Giver du dig i kast med at afprøve mulighederne for at støtte den nuværende, og ifølge forfatteren fejlbehæftede, men mest udbredte kosmologiske teori, og vil du dermed teste chancen for at kunne indkassere dusøren, bør du naturligvis selv opsøge det originale kildematriale, for at se, om forfatteren har udeladt eller misforstået noget. Men i nedenstående er der tilstrækkeligt med baggrundsmateriale til brug for en – i alt fald eventuel foreløbig – kritisk afprøvning af rigtigheden af forfatterens påstande.
Fortsættes næste side
