mindre var villig til at se på tingene – Altså heldigvis en videnskabsmand, der opførte sig som en videnskabsmand. Men desværre stod han nærmest med kufferterne pakkede og var på vej til USA – nærmere bestemt NASA, hvor han havde et arbejde at udføre. Det var i forbindelse med et eksperiment, ombord på Marslanderne Spirit og Opportunity – Og – Da professor Jens Martin Knudsen så kom hjem, fik han beklageligt nok aldrig svaret, da han desværre døde af kræft kort efter.

Og så stod du der... Og gjorde dig hvilke overvejelser?

Jaah. Adskillige overvejelser.. For – Hvad ville jeg egentlig med dét her?
Var det noget, jeg ville bruge mere tid på? – For ret beset – I den store sammenhæng var det jo ikke livsnødvendigt for mig eller for andre at få overbevist nogen om mine synspunkters eventuelle gyldighed.
Men – naturligvis –  Samtidig satte min psykologiske nysgerrighed jo nærmest automatisk ind over for fænomenet med de mange, overfladiske afvisninger.
Det var jo tydeligvis afvisninger, der bar et umiskendeligt præg af at være standardsvar uden at komme ind på reelle overvejelser af fakta i sagen bag kommunikationsforsøget. Og så – tænkte jeg – Hvad var det udtryk for?
Og siden det åbenbart var så svært at trænge igennem medie- og ”ekspert” muren og få en reel dialog i gang om mit delikate, og for nogen åbenbart pinlige fund – Jamen så.. – Havde andre så været ude for det samme? Var der andre, der havde været ved at indse det uholdbare i sider af den moderne fysik – Og som var blevet afvist og ikke var blevet taget alvorligt i de relevante kredse og medier?

 Og det var der måske?

Ja.. Det var der. For det gik jeg så i gang med at undersøge ved hjælp af internettet. Og drypvis – rundt omkring på isolerede hjemmesider – fandt jeg dels meningsfæller angående den generelt gældende situation, og også folk, der, når de havde prøvet at gøre deres synspunkter gældende og var gået åbenlyst imod de konfirmerede mainstream-antagelser, blev isolerede, eller, ja – tilmed infamt nedgjorte og ramt på deres levebrød!
Der var dog ikke dengang så mange ting at finde på nettet, som der er i dag, så det første alvorlige, jeg fandt, var Dr. Paul Marmets hjemmeside, der gjorde det klart, at videnskaben og disciplinerne omkring fysik, astrofysik, astronomi og kosmologi som sådan,  var en alt andet end rummelig og objektivt vederhæftig affære.
Skal jeg udtrykke det kort, så var der så mange politiske ingredienser blandet ind i den absurde behandling som Dr. Paul Marmet havde været udsat for, at jeg blev rigtigt, rigtigt irriteret. Ja vred..

 Jah. Jeg kan kun være enig. Jeg har læst dit indlæg om Paul Marmet, som er med i appendikset bag i din

bog – Og for at gøre det klart for de, der er kommet så langt i interviewet her, så er den korte version den, at Dr. Paul Marmet 1932-2005,  var en yderst kompetent canadisk fysiker –
Som blev fyret fordi han ikke fulgte de regerende dogmer.

Netop. Dr. Marmet var faktisk tidligere  bestyrelsesmedlem i den canadiske  atomenergi-kommission  og tilmed højt dekoreret for sin videnskabelige indsats –
Men! Han havde kritiske synspunkter på sider af det, der i fysik-kredse hedder ”The Copenhagen Interpretation” af kvantefysikken – Dvs. Niels Bohrs, Werner Heisenbergs, Max Borns og Pauli's med fleres udgave(r) af  den atomare model.
Han havde tilmed et fysik-forsøg, der påviste, at han kunne have god grund til at mene, at tingene hang anderledes sammen end på den måde, som den dogmatiske udlægning af ”The Copenhagen Interpretation” sagde at de gjorde.
Og så – På et tidspunkt besluttede det universitet, hvor han sidst var ansat, altså at lukke af for hans forskningsbevillinger, og man bad ham rydde sit kontor.. Fordi han ikke holdt lav nok profil med sine ”kætterske” synspunkter!

Ja, man skulle da tro, det var løgn. En forsker, der bliver fyret, fordi han gør det, man normalt forestiller sig at en forsker naturligt skal gøre...

Ja, rigtigt. Man gik tilmed så langt, at man demonterede Dr. Marmets eksperiment-opstilling, og påstod dermed indirekte, at den ikke duede, og ikke beviste nogetsomhelst.. Selv om resultaterne var internationalt accepterede – Så demontering skete komplet videnskabeligt ulogiskt, som en  afledt funktion af Marmets –  irriterende....  – undersøgelser af de etablerede dogmer.
”Your problem is, that you keep questioning the fundamental principles of physics”  – var begrundelsen fra Universitetsledelsen..
Så – For mig var det et højdepunkt i uvidenskabelig opførsel fra en universitetsledelses side. Hvad pokker er man ellers naturvidenskabsmand for, hvis ikke man hele tiden er parat til at teste, om den gældende opfattelse – også af fundamentale principper – er korrekt?!  Og jeg begyndte så langsomt at forstå omfanget af, og nogle af ingredienserne i, den ”forretningspolitiske korrekthed,” der  som uformel kodeks hviler tungt over, og er  foreskrevet for megen forskning  inden for det naturvidenskabelige basisområde.

Og – du kontaktede altså Dr. Marmet, har jeg forstået?

Ja. Jeg beskrev mit fund for ham,  og vi havde en kort e-mail dialog om det, før han desværre døde. Han havde selv været inde på noget lignende – Som man kan se på hans – endnu vedligeholdte web-side, der er.. Lad mig lige se.. Jo:   http://www.newtonphysics.on.ca/.