Men efter en snak med min gode ven Michael Jepsen om det, fandt jeg ud af at det gad jeg nu nok ikke bøvle med. Jeg havde jo også haft en god og rimeligt vellønnet tid i ”systemet” dér, og havde i øvrigt vigtigere ting at bruge mit liv til.
Så altså: Det var ret sikkert denne, nu helt tilvante trin for trin tilgang til logiske problemstillinger, der gjorde, at jeg fik øje på problemet.

Aha... Ja.  Jamen  det giver jo så god mening –
Og så, da du så, som du selv siger, fordi du var blevet analytisk styrket, havde fået klarhed over, hvad der var galt med logikken i Michelson Morley-forsøget – Hvad gjorde du så?

Jaah.. så gjorde jeg naturligvis, hvad man sådan – normalt – i videnskabelig sammenhæng gør, når man mener at man har fundet ud af noget. Jeg skrev en lille artikel som jeg sendte til nationale og førende internationale tidsskrifter – og jeg kontaktede også via e-mail, nogle af de danske forskere, som jeg antog ville – og vel simpelthen måtte – være interesserede i dette, som jeg så det, endda helt ekstraordinært interessante gennembrud for praktisk og teoretisk fysik..

Jeg kan se du smiler.. ?

Ja. For kun en eneste... – siger og skriver – en eneste!  – positiv, videnskabeligt indstillet tilbagemelding kom der ud af disse cirka tredive til fem og tredive henvendelser til nationale og internationale videnskabsmænd, tidsskrifter og medier.

 Virkelig!?

Ja. Bare én positiv tilbagemelding var det, der kom ud af en god måneds intenst, kommunikations­mæssigt arbejde – Alt andet var rutinemæssige afslag... Så..
Ja. Ikke!?
Det kan sgu' da ikke andet end kalde på smilet – ! Vel!?
Dels på grund af min egen naivitet i sammenhængen – Og så naturligvis også over den fuldstændigt argument-utilgængelige og tillukkede holdning, der lyser ud af de tilbagemeldinger, der kom.
Altså... Hvis der da kom nogen! For mange svarede ikke.
Så – Det generelle billede, der tegnede sig, var svar, som læst mellem linierne sagde:
”Nå.. nu igen en, der ikke tror på Einstein. Men vi har jo helt styr på dét her, så hvad tror denne (ukendte) Nielsen, at  han kan komme med af nyt? Tingene fungerer jo, og Einstein har jo beviseligt haft ret.. ” Og – naturligvis underforstået: ”Det må tossen da forstå..! Så det må vi jo bare afvise.”

 Hvordan tog du så det? Det må da have været ret frustrerende?

Jaeh jo... Både og.. For set ud fra min – sådan i al almindelighed – umiddelbart ret venlige natur, så var det naturligvis både skuffende, nedslående og forvirrende. Ikke? Jeg mener:
Her kommer man og forærer det naturvidenskabelige verdenssamfund det, der måske er nøglen til løsningen på en stor del af århundredets samling af erkendte underligheder og paradokser inden for fysik og astrofysik –
Og så investerer de, der burde interessere sig for det, måske under et halvt minut på at vurdere, om der nu også er noget i det, som de vil bruge yderligere tid på –
Naturligvis kan deres overfladiskhed begrundes. Utallige senere udgaver af Michelson Morley forsøget med top-moderne udstyr har igen og igen vist, at der – stort set – med den metode – er nul resultater at hente.  Dermed synes man,  at så har  man jo virkelig til bevidstløshed fået bekræftet Einsteins synspunkt. Og så – tænker de – jamen så er der  jo nok alligevel  ingen grund til at investere yderligere tid på detaljer angående det forsøg. .... Og det går i farten ikke rigtigt op for dem, at det jeg påviser netop betyder, at  disse ”beviser” ved hjælp af diverse senere (nedskalerede) udgaver af dette forsøg,  ikke dur. At selve forsøgets opsætning indeholder fejl. Og endda fejl, har det vist sig, der gør, at fejlens indflydelse vil vokse, jo mere moderne og dermed jo mindre visse af afstandene i instrumentets spejlopsætning er. Laseres selv-synkronisering kan også spille ind.   Nå.. Men altså:
Som disse mennesker ser det – og så det – så er det:
Case closed...
Og det ville jo også være ubehageligt at skulle revurdere hele ens videnskabelige grundlag.. Hvem har lige umiddelbart lyst til at deltage i en afsløring, der jo må resultere i, at man selv kan blive udstillet som en, der uforskyldt, men – som andre måske vil se det – naivt er hoppet med på århundredets ja årtusindets største videnskabelige limpind?

Uha! Tror du virkelig det er sådan det fungerer? At man har afvist dit fund af den grund? Og uden at man reelt har kigget materialet igennem? Og måske fordi man godt – og måske rent instinktivt – har anet, hvor en bekræftelse kunne bære hen ad?

Ja. Jeg er overbevist om det. Og der er også flere andre psykosociale mekanismer i spil, som bidrager til resultatet.. Og det burde jeg jo – med min uddannelsesbaggrund – faktisk have indset og forudset i disse noget ”Dan Brown’ske” tider.

 Nå.. Men hvad så – Hvad gjorde du så?
For der var jo én, siger du, der trods alt godt ville kommunikere med dig om dit fund? Hvordan spændte kontakten med den positivt interesserede tilbagemelder af? For du tog vel kontakt til vedkommende?

Ja.. Og nej – Det var professor Jens Martin Knudsen, der – om end skeptisk – så ikke desto