Tolv år!?    Det må jeg sige! Nå...  – Men så?

Ja, så, der  i 2003, fandt jeg fejlen! Michelson havde simpelthen – som jeg grundigt har påvist det i bogen – i sin principtegning vendt den forventede verdens-æter-retningspåvirkning af strålegangen i eksperimentet forkert!
Og det betød så, at de stråler, som man havde beregnet instrumentopstillingens resultater ud fra, kun i få, og absolut ikke afgørende specialtilfælde, var de, der aktuelt, i instrumentets successive rotationer, producerede den aflæste interferens.

Hvordan havde du det med det?

Fint! Men jeg troede næsten ikke mine egne øjne – Det var ved ottetiden en oktober-aften 2003, at jeg havde fundet original-artiklen. Jeg fandt den gengivet i affotograferet pdf-udgave på nettet, og havde hentet den ned – Og da min døgnrytme var at stå op klokken fem og gå i seng klokken ti, ja, så var jeg jo ved at blive søvnig – Så jeg checkede og checkede  og kneb mig selv i – nej ikke armen men kinden – Men fejlen blev ved med at være der. Så det var åbenbart ikke noget jeg bare drømte!
Og efter det fjerde check, omkring ved midnatstid, ja så var jeg så sikker på, at min analyse var korrekt, at jeg – noget lettet og egentlig også forundret og ret fortumlet – kunne lægge mig til at sove oven på opdagelsen.

 Og dagen efter?

Ja jeg havde det vel nærmest som en mælkebøtte, der endelig er brudt gennem asfalten og mærker lyset og solen. For efter at have checket fejlkomplekset – nu i lysvågen tilstand – Jamen så havde jeg det fint! Det så stadig ud til at være korrekt. Og det var jo noget af en opdagelse.

Ja, det kan man da vist roligt sige! Men – Hvordan – Jeg mener – Hvorfor tror du, at det først var nu, at du var i stand til at finde fejlen?
Du siger jo, at du havde haft  kig på og fat i problemstillingen mindst tre gange før?

Ja. Ja. Det er rigtigt. Jeg var – jeg husker det ikke rigtigt længere, men jeg havde sidst tænkt over tingene da jeg var sidst i trediverne. Det var efter en lang og dybtgående diskussion med en god ven om astrofysik generelt. Og vi var ret enige om at være mystificerede over mange af de vedtagne synspunkter.

Og så der, den tredje gang, så fandt du stadig ikke fejlen, kan jeg forstå – Så hvad havde ændret sig, siden du nu pludselig var i stand til at ”se lyset” (!)

Ja.. Jo – Jeg har altid været interesseret i den nyeste teknik og naturvidenskab. Og dermed computere – Computere, som, den gang de kom frem, jo populært blev kaldt elektron-hjerner – var    

allerede der, i slut halvtredserne, et varmt emne i – blandt andet – Danmarks Radios natur-videnskabelige udsendelser. Så når Joachim Jerrik, over det næste årti eller mere, havde først.. Ja... Jeg har svært ved at huske navne..
– Hvad var det nu han hed...  Astronomen med DASK-computeren og Regnecentralen.? Jo! Peter Naur – og så senere Christian Rovsing i studiet til en snak om den seneste udvikling på området, ja, så var jeg også her en meget opmærksom og sikker lytter.
Det førte til, at jeg senere – da jeg genoptog studiet – interesserede mig for ekspert-systemer og kunstig intelligens. Vi var nogle ældre psykologistuderende, en tolv fjorten stykker på Københavns Universitet, der samledes ud fra forskellige computer-relaterede interesser på et videregående hold – et kollokvium- agtigt hold, som gik under det uformelle navn CLAX -holdet..

 Æh... Jo.. Du har jo fortalt mig, før interviewet her, at du læste Psykologi fra 1966 til 1973.
Og så genoptog det i 81 efter et længere fravær på grund af  især sydom og så økonomiske vanskeligheder — og der af følgende erhvervsarbejde  – Du var jo lagerarbejder i nogle år, ikke? men men men.. hvad har det her med computere med din opdagelse at gøre?

Jo.. Jeg kommer til det.  Det har nemlig noget med computer-logik at gøre.. I forbindelse med et aftenskolekursus i elektronik, loddede jeg jo min første computer ( en Acorn Atom med 6502 processor og 2k ram(!) ) sammen på min daværende venindes sofa-kakkelbord – og lærte mig derpå efterfølgende at programmere – Assembler og Basic – senere Pascal – og om processor-arkitektur. Og med det som baggrund, satte jeg mig siden hen, i årene der efter, ind i de forskellige aspekter af computeranvendelse – Og så – da jeg så fik anvendelse for min også senere, i denne forbindelse  opnåede viden om database-systemer, regnearksmodeller,  systemdesign og system-analyse, jamen  så fik jeg jo her igennem en overordentlig praktisk tilgang til de nødvendige, trin for trin dissekeringer af materialet, og behandlingsmetoderne i disse funktionelle sammenhænge. – Så –  Da jeg blandt andet af økonomiske årsager (igen!) delvis sprang fra studiet – kom jeg til at arbejde med EDB-logisk, relateret arbejde – gennem elleve år.

 Hvor var det?

 Jo – Det var som EDB-underviser i det nu forlængst neddroslede HK-Moduldata, hvor jeg alt i alt havde en god tid, lige undtaget de sidste måneder, hvor det endte med at jeg sagde op – Og så blev fyret for illoyalitet. Totalt ubegrundet.. Men... Så sparede de jo de penge! Og det skulle de som en faglig organisation jo egentlig have haft et ordentligt hak i tuden for – Nå –