læste nu også alt hvad jeg kom i nærheden af.. Tegneserier, teknik-magasiner, ugeblade, Readers Digest's ”Det bedste” – Og ikke mindst kunst-opslagsværker, når jeg var på familiebesøg. Og som sagt, de bøger jeg kunne låne på biblioteket.
Jeg havde nær sagt, at jeg læste alt, undtagen mine skolebøger. Men det er nu ikke helt rigtigt. For for hver gang vi fik nye bøger til næste klasse, så læste jeg dem alle. Rub og stub. Det tog sædvanligvis en tre dages tid.
Så kunne jeg også altid sige, at jeg havde læst lektier.
Og der efter – Ja, Det skete da, at jeg lige ”øjede” morgendagens pensum i de forskellige fag igennem, på en tyve minutters tid. Og jeg løste selvfølgelig (irriteret, og tit halvhjertet) mine skriftlige opgaver. Ellers var skolearbejdet mest noget jeg ”klarede” i frikvartererne.

Hvad beskæftigede du dig så med, ud over læsning, når skolearbejdet åbenbart ikke var den store tidssluger?

Ja, den tid jeg brugte på interessant læsning, brugte andre jo på skolearbejde. Så jeg havde jo omtrent lige så meget tid som de fleste af mine jævnaldrende til andre aktiviteter. Så jeg gjorde skam som så mange drenge under opvæksten – Legede med biler, gyroskoper, magneter og byggesæt og spillede fodbold og badminton med kammeraterne, lavede sæbekasse-bil, interesserede mig – lidt hemmeligt – for piger.  Cyklede også over og så på jagerfly ved lufthavnen med min skolekammerat, Orla.

Jagerflyvere i Aalborg?

Ja - Aalborg havde jo flere jager-eskadriller den gang og besøg af fly fra andre NATO-lande – Og Ja. Jeg havde som så mange andre også pilot-drømme som knægt, så det gik jeg meget op i – Men hvor min geometri var superb, så var min matematik for dårlig – der var ting jeg ikke forstod, og som jeg havde en vis mistanke om, var forkerte. Men den gang havde jeg ikke kunnet forestille mig at matematikerne kunne have fejl i deres grund-opfattelser. Det var først da jeg senere læste Poincaré, at jeg så muligheden. Så jeg accepterede dengang, at matematik ikke lige lå til mit hoved.

Hvad lavede du ellers?

–  Tog på længere cykelture, spillede på diatonisk harmonika og blokfløjte, dyrkede idræt. De sidste tre år af min skoletid, og til jeg blev indkaldt, spillede jeg fodbold i AaB og volleybold i Ryesgade Skoles Idrætsforening – Og ellers...
Jah, jeg tegnede en del – gjorde lidt opfindelser – Ja, og når jeg husker tilbage, så havde jeg tit, uden at det jo altså havde noget med skolen at gøre, over flere måneder temaer som optog mig, og som jeg målrettet søgte viden om. Det kunne for eksempel gåden om Atlantis. (Jeg synes forresten, at man       

ja – Jamen jeg slog jo så altså disse gymnasie-elevhold i viden på samlede point, selv om de var flere på holdet, og uanset at de jo var mindst to-tre-fire år ældre end jeg selv var. Så vidt jeg husker var der en regel om at der skulle være en første, anden og tredje g'er på hver hold.

Slog du dem? Jamen sådan altså regulært? Helt ærligt! Virkelig?

Jo. Jeg slog dem. Og jeg havde – over tre år – tilmed flere førstepladser end andenpladser. Og kun en eneste gang – og jeg husker det tydeligt! – kom jeg tredje og altså sidst. Det var så fordi der var en klar overvægt af spørgsmål, der indeholdt noget meget specifikt gymnasialt lærebogsstof. Et af spørgsmålene var f. eks. om logaritmetabeller. Og så havde jeg vist også en dårlig dag på nogle af de andre spørgsmål – Og en del af dem var årstalsbetingede. Og der har jeg aldrig været særligt stærk.  

Jamen du kiggede da i bøger og slog op i leksika, for at vinde, ikke?

Nej nej. Det behøvede jeg ikke. Men jeg kunne da godt finde på at slå efter, når jeg havde noteret svaret. Og hvis der var tid til det, og hvis jeg var i tvivl.
Eller bagefter. Men det var selvfølgelig mit noterede svar der talte. Så alt i alt – Det lagde mine forældre naturligvis mærke til, men det var nu ikke noget der blev gjort noget stort nummer ud af. Sådan var jeg bare.

Kan du huske nogle af spørgsmålene?

Tja.. For eksempel:
”Verdens største radio-teleskop står i hvilket land og hedder?”
Eller:
Den flådebase i Nordafrika, som englænderne angreb i Anden Verdenskrig, og under hvilke kampe de sænkede flere slagskibe og krydsere, tilhørte hvilket land, og hed?
Eller:
Har svovl en eller to isotoper? Angiv også nummer eller numre for stoffet / stofferne i det periodiske system.
Eller: Napoleon havde flere søskende. Der var flere brødre. – A: Hvor mange blev konger? – B: der gives yderligere 1 point pr. korrekt involveret nation. For hver ikke korrekt nation fradrages et point.

Og der var også litteratur-spørgsmål  uden for det gymnasiale pensum og opgaver, der krævede kombinatoriske ræsonnementer.

Så det tog altså en stor del af din tid, kan jeg forstå?

Det med at læse? Ja... Vel samlet set mindst en tredive fem og tredive  timer om ugen i snit. Men jeg