Du kan naturligvis stadig købe bogen — Fås gennem boghandlen eller via nettet. F.eks.: http://www.saxo.com/ eller http://www.harders.dk/ eller http://www.g.dk/
Ja – Ikke rigtigt noget med detaljer om elskerinder og erotiske intriger her! – Og så var det jo naturligvis omfangstilpasset. Jeg havde jo eksempelvis under et feriebesøg hos min Faster og onkel på Fyn, læst et 600 siders historisk storværk om Napoleon og hans felttogs-foretagender og en gennemgang af taktik og manøvrer, et år før vi fik om det i skolen. Det førte til at jeg så fik læst Clausewitch. (Militærteoretiker.)
Som barn af besættelsestiden, var jeg allerede tidligt meget optaget af Anden Verdenskrig – Min far undslap jo lige netop tyskernes internering af det danske politi og gik under jorden, og opholdt sig bl. a. på Fussingø som del af en modtagergruppe. Men han talte ikke meget om det. Så da jeg var omkring de tretten, læste jeg en stor del af, hvad der var at finde om det emne. Dannelsesmæssigt har det, og historien om modstandsbevægelsen, jo påvirket mig en hel del omkring mine retfærdighedsbegreber. Det er jeg helt sikker på.
Jah, ja, det kan vel forklare noget. Men – for lige at knytte an til en måske naturlig interesse i din rebelske side, i forhold til dit opgør med de naturvidenskabelige myter – Jeg synes ikke helt, at det skulle være nok – selv om dit skoleoprør har noget af det i sig? For på studenterkurset gik det da udmærket – og uden oprør?
Et eller andet sted har jeg altså en idé om at der mangler noget i det du har fortalt?
Haha! Ja det kan såmænd godt være. For jeg kommer da i tanker om at jeg ikke har fortalt at jeg fra jeg var en alder af to år var stædig vegetarianer!
Det var min familie jo ellers ikke.
Men min kære mor kunne simpelthen ikke få mig til at spise kødmad!
Og hun forsøgte bestemt energisk over flere omgange – Og havde du kendt min mor, så ville du få et helt nyt perspektiv på, hvad energisk kan betyde...
Så der var mit første opgør mod autoriteterne! Jeg er simpelthen ikke til at rokke, hvis jeg har fået en idé, som jeg synes er rigtig, eller hvis det er noget, der passer mig personligt. Og da slet ikke, hvis man i sammenhængen ikke kan argumentere logisk for at jeg burde ændre mine positioner.
Men det må du høre om en anden gang. Jeg har endelig fået skruen i vandet igen, efter det desværre uundgåelige farvel for altid til de to kære gamle, så jeg har lige en stærkt revideret hjemmeside jeg skal have ”i luften”. – Så. Vi ses!
Som barn af besættelsestiden, var jeg allerede tidligt meget optaget af Anden Verdenskrig – Min far undslap jo lige netop tyskernes internering af det danske politi og gik under jorden, og opholdt sig bl. a. på Fussingø som del af en modtagergruppe. Men han talte ikke meget om det. Så da jeg var omkring de tretten, læste jeg en stor del af, hvad der var at finde om det emne. Dannelsesmæssigt har det, og historien om modstandsbevægelsen, jo påvirket mig en hel del omkring mine retfærdighedsbegreber. Det er jeg helt sikker på.
Jah, ja, det kan vel forklare noget. Men – for lige at knytte an til en måske naturlig interesse i din rebelske side, i forhold til dit opgør med de naturvidenskabelige myter – Jeg synes ikke helt, at det skulle være nok – selv om dit skoleoprør har noget af det i sig? For på studenterkurset gik det da udmærket – og uden oprør?
Et eller andet sted har jeg altså en idé om at der mangler noget i det du har fortalt?
Haha! Ja det kan såmænd godt være. For jeg kommer da i tanker om at jeg ikke har fortalt at jeg fra jeg var en alder af to år var stædig vegetarianer!
Det var min familie jo ellers ikke.
Men min kære mor kunne simpelthen ikke få mig til at spise kødmad!
Og hun forsøgte bestemt energisk over flere omgange – Og havde du kendt min mor, så ville du få et helt nyt perspektiv på, hvad energisk kan betyde...
Så der var mit første opgør mod autoriteterne! Jeg er simpelthen ikke til at rokke, hvis jeg har fået en idé, som jeg synes er rigtig, eller hvis det er noget, der passer mig personligt. Og da slet ikke, hvis man i sammenhængen ikke kan argumentere logisk for at jeg burde ændre mine positioner.
Men det må du høre om en anden gang. Jeg har endelig fået skruen i vandet igen, efter det desværre uundgåelige farvel for altid til de to kære gamle, så jeg har lige en stærkt revideret hjemmeside jeg skal have ”i luften”. – Så. Vi ses!
——— – ———
burde undersøge Thor Heyerdahls placerings-idé for Atlantis mere grundigt.) Eller det kunne være Romernes logistik og bevæbningssystemer. Især ud fra et perspektiv om hvordan de, der klarede sig mod dem, overvandt dem.
Og så prøvede jeg at ”opfinde” taktikker eller hjælpemidler, der ville have virket militært i den givne sammenhæng, ud fra de teknikker, der var til rådighed i den undersøgte samtid. Fra jeg var fjorten skiftede mine hovedinteresser fra flyvemaskiner, historie – især sø-krigshistorie – og skønlitteratur til astronomi og filosofi. Men jeg interesserede mig også bredt for teknik.
Du tematiserede altså på en måde din egen uddannelse?
Ja, det kan man godt sige. Jo.. Helt sikkert.
Det kunne også dreje sig om forbrændings-motorernes historie, hvor jeg prøvede at forbedre metodikken og vægt/effekt ydelsen. Jeg var imponeret af Wankel-motoren, men kunne godt se dens tætningsproblemer.. Så f. eks. opfandt jeg en ”næsten” fristempelmotor med roterende stempler og takt-styring og et trinløst gear. Eller fokus kunne også I en periode være f.eks. Biologi. Min interesse kunne for eksempel handle om at undersøge fortidsøglerne og deres udvikling og forsvinden.
(Jeg var forresten allerede dengang sikker på, at det var en form for en naturkatastrofe der som hovedårsag havde medvirket til at udryddet dem.)
Eller det kunne være en interesse for principperne for de (ja, dengang altså) moderne krigsskibes udvikling, fra linieskibe til ”Dreadnaughts,” eller det kunne være ”fra flyveøgle til flyvemaskine”.. Hvor jeg så eksempelvis (gen)opfandt flyvemaskinen med ”canard” vinger. Jeg forstod, at det aerodynamisk set, ville være en meget effektiv konstruktion, med hensyn til manøvredygtighed. Det er først for nylig at man i dagens mest moderne jagerfly-konstruktioner har indset princippets duelighed.
Hvordan greb du så sådan noget an?
Jeg startede tit undersøgelserne i vores leksikon, og gik så videre med at opsøge bøger om emnet på biblioteket. Og så begyndte jeg at tænke og konstruere / tegne på tingene selv.
Meget, af det der optog mig, fra jeg var ca. otte, til jeg var omkring de tretten fjorten år gammel, havde i øvrigt forbindelse til det helt overordnede tema: den underlegnes opfindsomme kamp mod overmagten. Så jeg havde mødt Arkimedes's ”praktiske” krigsmaskiner før jeg lærte om ham i skolen, som del af fysik-undervisningen. Leonardo daVinci var der ikke meget om. I det hele taget vidste jeg jo også, at det, der stod i skolebøgerne, kun var et noget blegt, censureret og dermed fortyndet ”udtræk” af ”virkeligheden”.
Censureret?
Og så prøvede jeg at ”opfinde” taktikker eller hjælpemidler, der ville have virket militært i den givne sammenhæng, ud fra de teknikker, der var til rådighed i den undersøgte samtid. Fra jeg var fjorten skiftede mine hovedinteresser fra flyvemaskiner, historie – især sø-krigshistorie – og skønlitteratur til astronomi og filosofi. Men jeg interesserede mig også bredt for teknik.
Du tematiserede altså på en måde din egen uddannelse?
Ja, det kan man godt sige. Jo.. Helt sikkert.
Det kunne også dreje sig om forbrændings-motorernes historie, hvor jeg prøvede at forbedre metodikken og vægt/effekt ydelsen. Jeg var imponeret af Wankel-motoren, men kunne godt se dens tætningsproblemer.. Så f. eks. opfandt jeg en ”næsten” fristempelmotor med roterende stempler og takt-styring og et trinløst gear. Eller fokus kunne også I en periode være f.eks. Biologi. Min interesse kunne for eksempel handle om at undersøge fortidsøglerne og deres udvikling og forsvinden.
(Jeg var forresten allerede dengang sikker på, at det var en form for en naturkatastrofe der som hovedårsag havde medvirket til at udryddet dem.)
Eller det kunne være en interesse for principperne for de (ja, dengang altså) moderne krigsskibes udvikling, fra linieskibe til ”Dreadnaughts,” eller det kunne være ”fra flyveøgle til flyvemaskine”.. Hvor jeg så eksempelvis (gen)opfandt flyvemaskinen med ”canard” vinger. Jeg forstod, at det aerodynamisk set, ville være en meget effektiv konstruktion, med hensyn til manøvredygtighed. Det er først for nylig at man i dagens mest moderne jagerfly-konstruktioner har indset princippets duelighed.
Hvordan greb du så sådan noget an?
Jeg startede tit undersøgelserne i vores leksikon, og gik så videre med at opsøge bøger om emnet på biblioteket. Og så begyndte jeg at tænke og konstruere / tegne på tingene selv.
Meget, af det der optog mig, fra jeg var ca. otte, til jeg var omkring de tretten fjorten år gammel, havde i øvrigt forbindelse til det helt overordnede tema: den underlegnes opfindsomme kamp mod overmagten. Så jeg havde mødt Arkimedes's ”praktiske” krigsmaskiner før jeg lærte om ham i skolen, som del af fysik-undervisningen. Leonardo daVinci var der ikke meget om. I det hele taget vidste jeg jo også, at det, der stod i skolebøgerne, kun var et noget blegt, censureret og dermed fortyndet ”udtræk” af ”virkeligheden”.
Censureret?
Samtale om lidt af hvert —
Rebelsindets oprindelse, side ..7/7