Du kan naturligvis stadig købe bogen — Fås gennem boghandlen eller via nettet. F.eks.: http://www.saxo.com/ eller http://www.harders.dk/ eller http://www.g.dk/
That's how life is, som min gamle engelsklærer på Aalborg studenterkurs jo så tit sagde.
Så – nu er jeg ved at finde nogle nye sociale ting at tage mig til.
Desværre har en relativt kortvarig, men heftig genopblussen af min gigtlidelse spændt ben for nogle af mine første idéer. Tingene er dog vist ved at være under kontrol igen. Så måske kommer jeg til at spille veteran-fodbold engang!
Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at at afprøve mit skakspil på turneringsplan.
Men ellers vil jeg da sikkert genoptage forsøget på at få udbredt kendskabet til bogen og dermed dens indhold. Der er jo en enorm opgave der sådan set ligger dér, de manglende boganmeldelser taget i betragtning.
Ja.. Det vil jeg nok. Det kunne være i form af foredrag tilbudt til ”Kultur-Danmark” – højskoler og foreninger – for en meget rimelig penge – Og – jeg arbejder også lige nu på en omlægning og en forbedring af forlagets hjemmeside. Det skulle være gjort allerede sidste år, idet den, som den har været udformet indtil december 2010, har været et ”lynhurtigt sammenklask” og absolut mit første forsøg i genren. Så der er rigeligt plads til forbedringer. Den nye udgave her skulle gerne være mere elegant I sin grafik, og jeg planlægger nu videoer, animationer, nye links og referater og handelshenvisninger. Jeg tror dog ikke jeg vil lave en egentlig e-handel for bogen. Men dog links. Den kan jo købes både i netboghandler og gennem den almindelige boghandel. Men – Jeg vil formentlig også begynde at oversætte bogen til engelsk.
Og – Åh ja.. Så har jeg jo mit laser-forsøg, der nu beviser, at lyset udbreder sig i et medium og at det derfor ikke kan være korrekt, at lysets hastighed kan være en konstant. Det er jo et forsøg, der er kommet til efter bogens udgivelse. De første udgaver af dette lille, men afgørende fysikeksperiment var dog præget af ekstremt begynderheld. Det er lidt vanskeligere end jeg lige troede. Men jeg er overbevist om, at funktionaliteten er i orden. Lyset er bølger der bevæger sig i et medium. Det har efterfølgende tests vist mig. Så en mere poleret udgave er så småt under vejs. Det vil jeg selvfølgelig også rapportere om på hjemmesiden.
Så må vi se, hvad de ihærdige benægtere vil sige til dét.
Og ellers – Ja, så vil jeg dyrke mit NPA-medlemskab noget mere intenst end, der helbredsmæssigt har været mulighed for det sidste halve år. Jeg har en rigelig mængde e-mail kommunikation med de gode dissident-venner jeg fik, da jeg var i USA i juni 2010.
NPA – medlemskab?
Ja. Jeg er jo ikke alene i verden om at mene, at der er væsentlige ting galt med den officielle Einstein-tilbedelse. Jeg blev i maj 2009 medlem af the Natural Philosophy Alliance, som er en international
Så – nu er jeg ved at finde nogle nye sociale ting at tage mig til.
Desværre har en relativt kortvarig, men heftig genopblussen af min gigtlidelse spændt ben for nogle af mine første idéer. Tingene er dog vist ved at være under kontrol igen. Så måske kommer jeg til at spille veteran-fodbold engang!
Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at at afprøve mit skakspil på turneringsplan.
Men ellers vil jeg da sikkert genoptage forsøget på at få udbredt kendskabet til bogen og dermed dens indhold. Der er jo en enorm opgave der sådan set ligger dér, de manglende boganmeldelser taget i betragtning.
Ja.. Det vil jeg nok. Det kunne være i form af foredrag tilbudt til ”Kultur-Danmark” – højskoler og foreninger – for en meget rimelig penge – Og – jeg arbejder også lige nu på en omlægning og en forbedring af forlagets hjemmeside. Det skulle være gjort allerede sidste år, idet den, som den har været udformet indtil december 2010, har været et ”lynhurtigt sammenklask” og absolut mit første forsøg i genren. Så der er rigeligt plads til forbedringer. Den nye udgave her skulle gerne være mere elegant I sin grafik, og jeg planlægger nu videoer, animationer, nye links og referater og handelshenvisninger. Jeg tror dog ikke jeg vil lave en egentlig e-handel for bogen. Men dog links. Den kan jo købes både i netboghandler og gennem den almindelige boghandel. Men – Jeg vil formentlig også begynde at oversætte bogen til engelsk.
Og – Åh ja.. Så har jeg jo mit laser-forsøg, der nu beviser, at lyset udbreder sig i et medium og at det derfor ikke kan være korrekt, at lysets hastighed kan være en konstant. Det er jo et forsøg, der er kommet til efter bogens udgivelse. De første udgaver af dette lille, men afgørende fysikeksperiment var dog præget af ekstremt begynderheld. Det er lidt vanskeligere end jeg lige troede. Men jeg er overbevist om, at funktionaliteten er i orden. Lyset er bølger der bevæger sig i et medium. Det har efterfølgende tests vist mig. Så en mere poleret udgave er så småt under vejs. Det vil jeg selvfølgelig også rapportere om på hjemmesiden.
Så må vi se, hvad de ihærdige benægtere vil sige til dét.
Og ellers – Ja, så vil jeg dyrke mit NPA-medlemskab noget mere intenst end, der helbredsmæssigt har været mulighed for det sidste halve år. Jeg har en rigelig mængde e-mail kommunikation med de gode dissident-venner jeg fik, da jeg var i USA i juni 2010.
NPA – medlemskab?
Ja. Jeg er jo ikke alene i verden om at mene, at der er væsentlige ting galt med den officielle Einstein-tilbedelse. Jeg blev i maj 2009 medlem af the Natural Philosophy Alliance, som er en international
– men USA-baseret sammenslutning af – ja lad mig definere det som:
. – Omkring 2000 kloge hoveder, fordelt over hele verden, der har forskellige grunde til ikke at acceptere mange af de doktriner, som mainstream naturvidenskaben disker op med.
Det er nu ikke sådan, at man som medlem ikke kan være tilhænger af visse af mainstream tingene – Og det gør det så meget mere spændende. Vi er fri af ideologiske spændetrøjer. Og tolerante. For det helt afgørende er, at det er et af foreningens / sammenslutningens hovedprincipper, at der ikke bliver lagt holdningspolitisk låg på debatterne.
Det betyder, at nogle af videnskabens skarpeste hjerner faktisk er medlemmer af foreningen.
Forresten også Halton Arp.
Og alle kan blive det, hvis man mener, at man kan legitimere, at man har noget at bidrage med til forbedring af den naturvidenskabelige debat. Selv om gennemsnitsalderen er omkring eller over de 60, så sprudler foreningen, noget overraskende måske, af vitalitet, talent og idérigdom.
Nåja... Også noget der er rigeligt kokset efter min smag. Men vi bliver nu ikke sure og vil udelukke disse eventuelle fantaster af den grund. Og hvem ved – Måske har de fat i et eller andet, som de bare ikke har fået ”vendt” rigtigt.
Jeg var i USA, her i juni 2010 og deltog i en af foreningens samlinger – på California State University – hvor sammenslutningens 17'ende opsamlende konference blev afholdt, og hvor årets Sagnac Award blev uddelt – Og hvor jeg så i øvrigt også havde lejlighed til at fremlægge en tilpasset udgave af Michelson Morley-afsnittet fra bogen. Jeg fik god respons og en hel del fine kontakter og nød opholdet. Der var tit en meget humoristisk og i nogle sammenhænge kammeratlig drilsk stemning blandt deltagerene, der bestemt ikke alle havde den samme mening om temaerne. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg havde en diskussion med en polsk-mexicansk professor om det Einsteinske space-time kontinuum – Og vi blev ikke enige, før vi måtte afbryde og gå til forelæsningerne – og siden fik vi ikke genoptaget vores snak..
Men hver gang vi så passerede hinanden på stierne omkring på campus-området, markerede vi med kammeratligt drilleri og glimt i øjet vore standpunkter med tommelfingeren op eller ned, ledsaget af et lakonisk: ”space-time” eller for mit vedkommende, ”no space-time” – Og det lykkedes os vel at hilse på hinanden på denne måde en seks syv gange de følgende dage.
Der var også et par gæve og kvikke ”gutter” fra ”down under” som jeg havde fornøjelige og horisontudvidende samtaler med. Så jeg ser da frem til at deltage igen. Måske ikke i 2011, men først næste år igen.. Måske. Vi får se..
Jeg kunne jo også give mig til at male...
Male?
Jah.. Hvorfor ikke? Eller lave bølge-kraftværker – Eller fabrikere vindmøller...
. – Omkring 2000 kloge hoveder, fordelt over hele verden, der har forskellige grunde til ikke at acceptere mange af de doktriner, som mainstream naturvidenskaben disker op med.
Det er nu ikke sådan, at man som medlem ikke kan være tilhænger af visse af mainstream tingene – Og det gør det så meget mere spændende. Vi er fri af ideologiske spændetrøjer. Og tolerante. For det helt afgørende er, at det er et af foreningens / sammenslutningens hovedprincipper, at der ikke bliver lagt holdningspolitisk låg på debatterne.
Det betyder, at nogle af videnskabens skarpeste hjerner faktisk er medlemmer af foreningen.
Forresten også Halton Arp.
Og alle kan blive det, hvis man mener, at man kan legitimere, at man har noget at bidrage med til forbedring af den naturvidenskabelige debat. Selv om gennemsnitsalderen er omkring eller over de 60, så sprudler foreningen, noget overraskende måske, af vitalitet, talent og idérigdom.
Nåja... Også noget der er rigeligt kokset efter min smag. Men vi bliver nu ikke sure og vil udelukke disse eventuelle fantaster af den grund. Og hvem ved – Måske har de fat i et eller andet, som de bare ikke har fået ”vendt” rigtigt.
Jeg var i USA, her i juni 2010 og deltog i en af foreningens samlinger – på California State University – hvor sammenslutningens 17'ende opsamlende konference blev afholdt, og hvor årets Sagnac Award blev uddelt – Og hvor jeg så i øvrigt også havde lejlighed til at fremlægge en tilpasset udgave af Michelson Morley-afsnittet fra bogen. Jeg fik god respons og en hel del fine kontakter og nød opholdet. Der var tit en meget humoristisk og i nogle sammenhænge kammeratlig drilsk stemning blandt deltagerene, der bestemt ikke alle havde den samme mening om temaerne. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg havde en diskussion med en polsk-mexicansk professor om det Einsteinske space-time kontinuum – Og vi blev ikke enige, før vi måtte afbryde og gå til forelæsningerne – og siden fik vi ikke genoptaget vores snak..
Men hver gang vi så passerede hinanden på stierne omkring på campus-området, markerede vi med kammeratligt drilleri og glimt i øjet vore standpunkter med tommelfingeren op eller ned, ledsaget af et lakonisk: ”space-time” eller for mit vedkommende, ”no space-time” – Og det lykkedes os vel at hilse på hinanden på denne måde en seks syv gange de følgende dage.
Der var også et par gæve og kvikke ”gutter” fra ”down under” som jeg havde fornøjelige og horisontudvidende samtaler med. Så jeg ser da frem til at deltage igen. Måske ikke i 2011, men først næste år igen.. Måske. Vi får se..
Jeg kunne jo også give mig til at male...
Male?
Jah.. Hvorfor ikke? Eller lave bølge-kraftværker – Eller fabrikere vindmøller...
Side .11/13
Interview med forfatteren