Du kan naturligvis stadig købe bogen — Fås gennem boghandlen eller via nettet. F.eks.: http://www.saxo.com/ eller http://www.harders.dk/ eller http://www.g.dk/
vil en beskeden, men målbar forskel kunne aflæses, hvis laser-lysstrålen har bevæget sig over en passende stor strækning, og hvis den er tilstrækkeligt veldefineret, der hvor den rammer måleskalaen.
Da lysets hastighed jo er enormt stor i forhold til jordens hastighed omkring solen – ca. 10000 gange større – betyder det i et optimalt scenario, hvor hastighedsforskellen er 30 m/sek, at afvigelsen ved at udsende en lysstråle vinkelret i forhold her til, over en distance på 10 meter, maksimalt vil være 1 millimeters forskydning til højre eller til venstre for det vinkelrette midtpunkt, alt efter tidspunktet på døgnet.
Tidspunkterne kl. 6 og kl. 18 bør – forudsat en ”sol-stationær Verdens-æter” – ikke vise forskydninger, hvorimod en én millimeters forskydning mod venstre burde vise sig kl. 12 middag og én millimeters forskydning til højre burde vise sig kl. 24 midnat. (Jorden drejer rundt om solen i retning mod uret.)
Fra Værkstedet
Det forrige forsøg (se eksempel-fotos til højre) viste – over en tredøgnsperiode – en samlet, konsistent højre-venstre forskydning (middag/midnat) på ca 3,30 millimeter på basis af en laserstråle-distance over 19,18 meter.
Den hypotetiske ”ideelle” forskydning over denne distance skulle have været 3,83 millimeter
Som det kan ses, gør en vis diffusering af laserstrålen sig gældende på grund af luftfugtigheden. (Det var dog, skal det siges, betydeligt lettere at aflæse strålens placering visuelt end de to fotos antyder. Mindre synlig diffussering.)
Resultaterne (som også støttedes af de indledende opstillings- og kalibrerings-forsøg) var absolut entydige med hensyn til denne, viste forskydning, men senere resultater viste, at forsøgsopstillingen var følsom mht. temperaturforskelle, når de nåede over seks graders forskel mellem dag og nat.
Det betyder naturligvis, at resultaterne ikke kan siges at være hundrede procents pålidelige. De fundne uhensigtsmæssigheder er derfor søgt imødegået ved planlægningen af det kommende eksperiment.
Det var svært at finde en stabil diodelaser, som samtidig var kollimeret til et passende lille træfpunkt. Derfor er løsningen, efter en del eksperimenteren, blevet, at bruge den hidtidigt anvendte line-laser, men re-kollimeret til 90˚ i forhold til den indstrålede line.
Monteringen som blev valgt – Se illustrationerne på forrige side –
Består i at laseren er magnetisk fastholdt på et glide-skinne podium med en støbt linsefatning på en keramisk bundplade – Denne montering er blevet testet og fundet 100% liniært stabil inden for et temperatur-svingningsområde på 16 graders celsius.
Dermed er enhver temperatur inflydelse i dette område elimineret, da den lå i det modsatte plan. Rekollimeringen giver desuden en skarpere fokuseret stråle på samme distance, men med en vis interfrens. Denne interferens kan dog udnyttes til at foretage en mere præsis aflæsning af strålens eventuelle sideforskydning.
Eksperimentet forventes placeret på et loft, under et (relativt) tyndt cementfiber-tag, således at laser-strålegiveren og to højkvalitets laserspejle er monterede på en hylde, henholdsvis på galvaniserede bygningsbeslag, fæstet til to modstående beton-gavlmure. Disse mure har en afstand til hinanden på 8 meter, og intentionen er at Laseren skal reflekteres syd-nord-syd mellem disse to spejle, således at den samlede distance for strålens løb bliver på ca. 24 meter.
Eksperimentet forventes påbegyndt engang her i april måned 2011*, om alt går vel, og det planlægges at lade det blive repeteret et passende antal gange senere, over flere måneder.
Vi ved jo ikke om antagelsen om at ”verdensæteren” er stillestående i forhold til solen, er korrekt og eventuelle forskelle vil kunne give indikationer på om hypotesen er realistisk.
(Selv om spørgsmålet om ”entrainment” naturligvis stadig eksisterer. Mere om dette når resultater foreligger.) * ny tidsplan