Du kan naturligvis stadig købe bogen     — Fås gennem boghandlen eller via nettet. F.eks.:  http://www.saxo.com/ eller http://www.harders.dk/ eller http://www.g.dk/

Om dusøren  side 4

Problemerne (fortsat)

Hubble selv brød sig ikke om ”Big Bang” ideen og det har senere vist sig, at der er andre problemer med at bruge rødforskydningen som ekspansions-forklaring ud fra Doppler-skifte funktionaliteten ved lysbølger, problemer, som man så har forsøgt at vride sig uden om ved andre forklaringer.

Mainstream tilhængerne af ”Big Bang” har endvidere det problem, at man har valgt at ignorere, at lys så, som det eneste, kendte, fysiske fænomen, der udveksler energi med materie, ikke trættes i nær-passage af himmelfænomener i deres udgave af forståelsen af rødforskydningen..

Vi andre mener, at lysbølger taber energi over lange distancer, og at det er det fænomen, der i alt fald er en del af forklaringen på spektralliniernes forskydning mod rødt, i lys der stammer fra fjerne galakser.

Det alvorligste problem

Det alvorligste problem er imidlertid, at simple, definitoriske kendsgerninger er blevet totalt overset af disse ellers ofte brillante  hjerner, der bakser med at få denne umulige, men stærkt hypede model til at stemme overens med noget, de selv accepterer som virkeligheden.

Tre kendsgerninger og den tilhørende begrænsning af den mulige dynamik, burde ikke være undsluppet disse magnifikke professionelles blik.

1.  Når vi ser ud i universet, ser vi tilbage  tid.

2.  En eksplosion starter med koncentreret materie, der derpå      ·    løbende spreder sig.

3.  Vi ser tilbage i tid med lysets hastighed.

Kombinerer vi disse tre kendsgerninger sammen, så må følgeslutningen uundgåeligt være, at enhver evidens for et ”Big Bang” mangler.

Sammenholdt med de billeder vi kan tage af universet, skulle vi nemlig – kombineret med påstanden om universets alder på ca. 13,7 milliarder år – kunne se omtrent tilbage til den materie-konfiguration, der ligger nogle få hundrede lysår fra eksplosionens begyndelse.

Det betyder, at vi tæt på denne afstand, ifølge ”Big Bang” idéen, skulle kunne se alt det den gang eksisterende materiale som værende samlet inden for et rum på ca 7-8 hundrede kubik-lysår.

Det gør vi jo ikke.

Her over: Fra News Release Number: STScI-2004-07   Curtesy to NASA.

NASAs Ultra Deep Field  optagelse med Hubble Teleskopet af en af de fjerneste  egne i universet.  Den rødlige plet, der ligger lidt opefter tv. fra midten ,er den formentlig til dato fjernest fotograferede galakse i historien. Den er estimeret til at ligge  12,7 til 13,3  milliarder lys år væk.

Se billedet her over.   NASA har kombineret optagelser fra to kameraer, hvoraf et af disse har kunnet optage i det nær infrarøde område. Optagelsen dækker et område, der er 1/12,7 milliontedel af den samlede himmelglobe, og indeholder objekter, der var placerede dér, ud til en afstand af ca. 13 milliarder lysår. Og som det kan ses:

Intet som helst i billedet tyder på nogen som helst tiltagende koncentration af materielementer i denne optagelse. Og slet ikke når det stærkt komprimerende teleobjektiv-perspektiv tages i betragtning. Intet tyder heller på, at situationen ville være det mindste anderledes, hvis vi forskød sigtepunktet nogle få 12,7 milliontedele til en af de andre mulige positioner.

Og husk igen: Med objekter synlige på en afstand af kun ca. 7-800 millioner lysår fra det postulerede ”Big Bang” så burde mindst omkring 1/100 del af alt materiale i universet være afbildedet inden for det viste område. Men det ser stadig ud til at være homogent og ikke særligt tæt distribueret.

Dette ræsonnement – og især dette billede – kunne forlede nogle til at falde tilbage til idéen om, at disse fjerne galakser jo nok er helt dér ude, fordi de i kraft af eksplosionen ”er fløjet væk” fra vores centrale position i rummet.

Tænker man sådan, glemmer man igen, at vi jo – med lysets hastighed – ser tilbage i tiden. OG en eksplosion, der startede for ca. 13,7 mill. år siden,  må, uanset dens position på det tidspunkt, have haft alle sine materie-elementer samlede på et meget begrænset område. Og vi selv – Jordens materiale – må jo, ifølge ”Big Bang” idéen om alt materiales udspring fra ”singulariteteten” også have tilhørt denne eksplosion. Så:  Hvorledes kan vi så nu se os selv, og meget andet materiale distanceret fra et sådant sted – som vi ikke ser – med milliarder af lysårs afstand? Vi kan ikke både have været der og samtidig nu befinde os et sted, hvor vi modtager lys fra begivenheden. Så:  Big Bang er simpelthen en teoretisk umulighed.

— Åh jo —

”Almost Instant Teleportation by Warp Speed times a billion” kan forklare det. Der er blot den hage ved det, at forklaringer af den slags er science fiction  —  Ikke virkelighed og videnskab  ——— – ———

Icharos —   No More Wings —  Or  Fall of The Big Bang

—  Indsat som en slags  trøst for de mange, der måske bare ikke   k a n   leve uden en slags eksplosion